Velkommen til CareByMarianne
Hos CareByMarianne får du altid den samme hjælper – mig – så du kan føle dig rolig og i gode hænder. Jeg er dedikeret til at give tryghed, nærvær og praktisk hjælp i hverdagen.
Jeg har flere års erfaring som social- og sundhedshjælper samt indenfor både handicap- og psykiatriområdet. Det giver mig en bred forståelse for forskellige behov – og et menneskesyn, hvor tryghed, respekt og nærvær altid kommer først.
Ud over det sædvanlige
Omsorg og støtte
Hos CareByMarianne handler omsorg ikke kun om praktisk hjælp, men om nærvær, ro og værdighed. Jeg tager mig tid til at lytte og være til stede – uanset om det er hos ældre, mennesker med særlige behov eller familier, der har brug for en tryg hånd i hverdagen.

Praktisk hjælp derhjemme
CareByMarianne tilbyder effektiv og pålidelig hjælp til de daglige opgaver, så du får mere overskud i hverdagen. Rengøring, madlavning, indkøb og tøjvask bliver klaret med omhu og respekt for dit hjem – så du kan bruge kræfterne på det, der betyder mest.

Selskab og socialt samvær
Det kan gøre en kæmpe forskel at have én, der kommer regelmæssigt, man kan tale med, grine med eller bare dele en kop kaffe med. CareByMarianne skaber hyggelige stunder og giver dig eller din familie et trygt supplement til hverdagen – med plads til både alvor og smil.
Ofte stillede spørgsmål
Hvem er CareByMarianne
Jeg hedder Marianne og er uddannet social- og sundhedshjælper med erfaring fra både hjemmeplejen, psykiatrien og arbejdet med borgere med demens og forskellige hjerneskader.
Jeg har grundlagt CareByMarianne med et stort hjerte for mennesker. Jeg tror på, at alle fortjener omsorg og respekt gennem hele livet, og mit mål er at give mine kunder tryghed, nærvær og den bedste støtte i hverdagen.
Gennem mit arbejde har jeg lært, hvor vigtigt det er at møde mennesker med respekt og se verden fra deres perspektiv. Jeg arbejder kognitivt anerkendende – det betyder, at jeg lægger vægt på forståelse, nærvær og at tilpasse hjælpen til den enkeltes behov.
Jeg kender også til den kommunale pleje indefra og ved, at travlhed og skiftende personale kan gøre det svært at skabe ro og kontinuitet. Derfor har jeg startet CareByMarianne: For at tilbyde en mere personlig og tryg løsning, hvor du altid møder den samme hjælper – mig – og hvor der er tid til omsorg, nærvær og de små ting, der gør en forskel i hverdagen.
CareByMarianne har base i Ejstrupholm.
Kørsel inden for 15 km fra Ejstrupholm er uden beregning og inkluderet i timeprisen.
Ved kørsel ud over 15 km tillægges der 4 kr. pr. km (tur/retur).
På den måde ved du altid præcis, hvad din ydelse kommer til at koste – helt uden skjulte gebyrer.
Bor du i området og er i tvivl, er du altid velkommen til at kontakte mig og høre, om jeg også kan komme til dig.
Kontakt mig
Har du spørgsmål eller ønsker du at booke en aftale? Udfyld formularen nedenfor, så vender jeg tilbage til dig hurtigst muligt.